Jeg ved hvorfor (morten)

I dag har jeg fundet ud af hvorfor jeg aldrig bliver lige så god som min bror til at køre mtb. Ikke at det er umuligt, jeg ved fra tidligere sportsgrene, at det er et spørgsmål om dedikation, vilje og ikke mindst tid. Og forstå mig ret, det betyder ikke at det er let, tværtimod. Men at blive god til en sportsgren er taknemmeligt fordi man altid har nogen at kunne sammenligne med, og at man ofte ved hvilke parametre, der skal forbedres på. Og stor respekt til de af mine venner og familie, der har succes med dette. Selvom jeg prioriterer mit job højt, kan man ikke lade være med at være misundelig på at køre rigtigt stærkt på cykel eller sejle rigtigt stærkt for den sags skyld. (Casper, Team T-bikes):

















En dag som i dag, hvor lysten er mindre end begrænset og vejret halvdårligt, er det dog en stor motivationsfaktor at vide, at der venter løb i foråret, og at der er andre der forventer jeg stiller til start i konkurrencedygtig tilstand. Og så er der den der modbydelige indre stemme, der konstant siger: ”Du bliver jo glad for det, når det er overstået”. Heldigvis har stemmen fået Anjas ansigt, så den er meget mere behagelig at lytte til, end i mine sejlsports-år.

















I dag har jeg også fundet ud af sandheden bag farven på min gamle og trofaste mtb. Da jeg købte den tilbage i 2001 synes jeg det var noget nær den ultimative stel/gaffel kombination jeg kunne komme i nærheden af for mine SU-kroner. Let stel og integreret gaffel, stivt nok til min 80 kg tunge krop. Og ikke mindst farven var jeg vild med – Battleship Grey stod der i kataloget. En nærmest tidsløs anodisering i en cool grå nuance, der bare stod godt til sølv og sorte komponenter.
I dag i bakkerne nord for Basel har jeg så fundet ud af hvor farven kommer fra: Sydtysk mudder! Lyst, lerholdigt jord blandet med vand giver farven Battleship Grey! Se bare hvor godt mudderet blender ind med rammen! Det er s** let at være cykeldesigner! Men anyway, jeg synes stadig anodiseringen er cool.

















Dagens dyr er et får. Og der er oven i købet et sort et af slagsen, Ikke symbolsk på nogen måde.