12 december 2007

Skraldedag

Inden vores blog ender med at være præget af alt for meget julekalender og cykeludstyr, så er det vist blevet tid til at fortælle om nogen af de små dagligdags forskelle, der er på Schweiz og Danmark. Lad det være sagt med det samme, kulturen er ret ens. Man føler sig ikke så fremmedgjort som i ekselpelvis Asien,og især i Basel hvor 30% af befolkningen er tilflyttere, hører man engelsk tale hvor end man kommer hen.
Der er dog stadig nogle små ting, der goer dagligdagen forskellig. I Danmark har vi et af de højeste skattetryk i Europa, mens de i Schweiz har et noget mindre. Det betyder færre penge til det offentlige, der så skal finde andre måder at financiere borgerservicen på.

















Idag har det været tid til indsamling af affald. Det sker 3-4 gange om ugen alt efter om det er husholdningsaffald, papir, gammelt tøj eller flasker. Idag er det ganske almindeligt ”brændbart” affald, der samles ind. For at komme af med det, skal vi foerst købe en affaldspose, en såkaldt ”Bebbisagg”. De blå poser fås i supermakeder, på posthuse og borgerkontorer, og sælges i varierende størrelser. Dem vi bruger er størrelse 17 og 30 liter, koster 5 og 9 kroner stykket og sælges i ruller a' 10.

















Poserne fyldes med affald i det daglige, og når det så er tid, binder vi knude på og sætter dem ned i gaden. Det pynter ikke ligefrem på gadebilledet, men de er væk over middag og det smarte ved systemet er den individuelle betaling. Den største fordel er dog at fordi udgiften er mere synlig i det daglige, gør man sig umage for dels at mindske affaldsmængden, dels at pakke det grundigt. Det sparer i sidste ende samfundet mange tusinde Franc om året i miljøhensyn, transport og logostik.

Ingen kommentarer: