06 januar 2008

Hvor regnbuen ender

















Efter sigende skulle der hvor regnbuen ender findes en stor guldskat. I dag på bakken ved Lörrach var Morten tæt på at finde denne skat. Desværre må det have været den forkerte ende af buen han og Miguel stod ved, for der var ingen skat. Som det kan anes på billedet står Miguel kun få meter fra hvor den farvestrålende fænomen ender, men ak nej, ingen nytårs-skat til os.

















You can spot the rainbow in the trees leading right down to Miguel. But no gold...

For at komme op på bakken skal man klatre op ad mark-stier og til tider glatte grus-passager.

















Her er Miguel der på den lille klinge slider sin alt for tunge cykel op over det sidste stykke bakke.

















Miguel forcing his way up the steep climb

Belønningen er varm sauna og god aftensmad. For første gang i 2008 har Morten vovet sig ud blandt potter og pander på egen hånd. I aften har han kastet sig ud i lakselasagne med porrer og spinat - serveret med gulerods vichy og Anjas hjemmebagte boller. Super cykel-kost og til de interesserede følger her et kort resume:

















Ingredienser: (2 pers)
200 gram helbladet eller hakket spinat
2 dl vand
30-50 g smør
30-50 g mel
2 dl mælk
2 fed hvidløg
1 porre
Frisk basilikum
Reven muskatnød
100 g flødeost eller lignende
Lasagneplader
250 gram laks
Olivenolie
salt & peber

Fremgangsmåde:
Sauce laves af mælk, smør og mel, der koges op. Tilsæt hvidløg, basilikum, muskatnød, flødeost.
Spinaten (hvis hel) koges kort i vandet og hakkes. Spinatvandet røres i saucen.
Ovnfast fad smøres med olivenolie. Lasagnen bygges af lasagneplader, derefter hakket porre og spinat. Laget sluttes med laks og øverst sauce. Lagene gentages efter behov. Lasagnen afsluttes med et godt lag sauce.
Bages i ovnen ved 180-200 grader i 30 min.

















Velbekomme og tak til Nikolaj Kirk for inspiration.

Ingen kommentarer: