Lørdag cyklede jeg 12-timers løb med tre af mine kolleger fra kontoret i Basel. Vi skulle stå klar til start klokken 08.00 og med en times transport til løbet måtte vi tidligt op og afsted.
Vi riggede cyklerne til i lyset fra solen der stod op over "bjergtoppene" i 1000 meters højde og så frem til 12 timers race i strålende sol og op til 30 graders varme. Jeg havde valgt et Maxxis Crossmark Exception dæk i front og mit trustede Schwalbe Racing Ralph bag. Jeg kørte med 35-40 psi, noget højere end normalt, men med 90% af ruten på grus var lav rullemodstand vigtigere end greb.
Starten gik og vores formodede hurtigste rytter tog første tur. Feltet så rimeligt stærkt ud og vi vidste vi skulle køre stabilt i varmen for at være med i bedste halvdel. Desværre kom Dirk ind efter første tur i 35.50, lidt over forventet tid, der rakte til en placering som 13 ud af 28 startende hold.
Jeg tog første runde så afslappet man nu kan når der venter 14 krævende og hektiske kilometer. Jeg holdt øje med pulsen, der skulle holdes under 175 i snit. Jeg holdt mig i sadlen på størstedelen af stigningerne og undlod at angribe for meget for at kunne have energi til konstante tider gennem løbet. Efter 7km-mærket blev de brede grusstier afløst af en sektion med singletrails og jeg fandt en god rytme i korte aggressive ryk og et stabilt tempo. Desværre så min fremragende Polar CS600 sit snit til at springe fra styret ud på ruten somewhere omkring 11,5 km. Den så jeg ikke igen. Pokkers!
Efter alle på holdet havde kørt en runde gjorde vi status på 9-pladsen med omgangstider mellem 34.30 og 35.50.
Sol og sommer over Todtnauberg
Timerne gik og vi formodede at holde et stabilt tempo. Vores omgangstider gik en smule ned generelt, men kun 20-30 sekunder. Vi overtog 8-pladsen og nærmede os hastigt holdet foran os, der dog begyndte at sende deres hurtigste to mænd ud for at holde os bag dem.
Forspringet skrumpede til 22 sekunder da vi havde kørt 6 timer, desværre begyndte Andreas og Clas at få kramper ude på strækningen, så vi måtte skrue lidt ned for tempoet. Jeg var startet roligt ud med omgangtider i slutningen af 35 minutter og lå stabilt indenfor 60 sekunder, men jeg kunne mærke det var svært at indtage nok væske undervejs i varmen.
Efter 10 timer måtte vi indse at vi ikke kunne avancere med mindre holdet foran os fik defekt. Vi lå på 8-pladsen med 3 minutter op og 11 minutter ned, men vi kørte med hvad vi havde. Desværre fik Clas alvorlige kramper på hans femte og sidste runde, så han satte 7 minutter til inden han skiftede til mig med lidt over en time tilbage af løbet.
Clas uheld havde pludselig givet holdet bag os blod på tanden, så jeg måtte køre igennem på sidste omgang. Første del af ruten var primært stigninger på brede grus-stier og jeg vidste jeg bare skulle nå 7km-mærket i god tid, så kunne jeg angribe på den sidste del, der var mere varierende i profil.
Sidste runde tog 37 minutter og 20 sekunder og vi havde dermed god luft ned til 9-pladsen. Desværre havde vi mistet 7 minutter til holdet foran os, vi ellers havde pustet i nakken under hele løbet. 19 runder af 14 km viste at vi havde et meget homogent hold. Løbet blev vundet af det professionelle Team Rothaus/Cube med to ryttere på det tyske landshold, så vi var godt tilfredse med at være i top-10. Vi skulle alle have været en tand bedre for at snuppe 7-pladsen, men vi må have revanche næste år.
Løbet kan klart anbefales. Det er en teknisk let rute men gode forhold, dejlig stemning og højt konkurrence-niveau. Løbet har været kørt siden 1998 og er et af de mest populære 12timers løb i Tyskland. Man kan stille op single, som par, trio eller i kvartet. Løbets hjemmeside kan findes her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar