19 august 2008

Jack-in-the-box Part 6

Wheels!
Jeg har desværre ikke fået arbejdet så meget på cyklen som jeg ville i weekenden. Næste skridt i processen er at montere lejer i krank og kronrør, men indtil jeg er klar til det har jeg koncentreret mig om hjul og dæk. I bund og grund burde lejer indstalleres som step 1, men som jeg skrev tidligere så er det svært ikke at sætte de stumper på som man nu har på hånden og så smutte lejerne i på et senere tidspunkt.













Tidligere skrev jeg at cyklens tema var uniqueness og her er hjulene en vigtig ingrediens. Farvemæssigt er det lidt af et eksperiment, for hvor stellet er sort stealth er hjulene krid hvide.
Grundstenen er et “sæt” DT Swiss 190 Ceramic nav. Fornavet er Lefty, men med keramiske lejer. Bagnavet er DT Swiss eget, men I en 24-huls konfiguration, der er helt special made til dette hjulsæt.













Maguras SL rotorer er monteret med titaniumsbolte og kassetten følger efter snarest.
Fælgene er hvide DT Swiss 4.2 i Race Version hvilket dækker over at det er en 24 huls fælg. Denne konfiguration kan ikke fås i butikkerne, men de skulle jo passe til navene, og jeg satser på at fælgene er stærke nok til at kunne bære mine 78 kg med 24 eger.













Af eger har jeg valgt DT Swiss Aerolight, hvilket er dyrt men cool. Aero-eger er måske lidt fejlplacerede på en mtb, men de er stærke og visuelt flotte.
Hjulsættet vejer 1382 gram. Jeg har et andet sæt med 190 nav, Stans Olympic fælge og Lazer eger som vejer det samme, men forskellen er at fælgen er mindre rigid, men monteret med 32 eger. Det sæt er helt sort, så hvis ikke den kontrasterende hvide farve matcher Scalpel-rammen, så ryger det sorte sæt på.













Af dæk har jeg valgt et klassisk Schwalbe Racing Ralph UST bag og et helt nyt Rocket Ron foldedæk i front. Rocket Ron fylder hullet mellem Racing Ralph og Nobby Nick ud og monteret med en latex slange har jeg store forventninger til det setup.

1 kommentar:

Juansi sagde ...

Now I understand that sudden/unusual interest in mountain biking... your new baby is gonna look very very very nice :-)