Memorial Weekend

For the first time ever we have sort of a garden which we share with the girls living down stairs from us. The garden is only a few square meters, but there is still a lot to do since no-one have really taken care of it for a long time. Anja has been busy the last two weeks organizing the clean-up and reorganizing of the area, so this Memorial weekend we have been digging and planting to improve the looks of the property.













Anja planter blomster omkring huset loerdag formiddag i 26 graders varme.

Weather has been great the past week with plenty of sun and up to 31 degrees Celcius, which we still haven't figured out how to convert to Fahrenheit, but it is somewhere around 90.
After spending most of the day in the garden we decided to go for a drive up to Wilton YMCA to go for a swim. On the way we stumbled upon a nice guy with a classic car for sale, so now we are contemplating investing in a 1968 Jaguar E-type.













Loerdag boed paa lidt af et ekstra-ordinaert loppe-fund, da vi snublede over denne Jaguar E-type fra 1968, som vi nu overvejer at investere i.

It was purely coincident that we spotted the car in the driveway with a "for sale" tag in the front windscreen, and it prooved to be worth the stop. The car had been restored so all the mechanical parts were in great condition. The 4.2 litre engine started emidiately and sounded fantastic with its 6 inline cylinders and 265 brake horsepowers.













At first it was mostly the excitement of seing a classic car live that got us interested, but we must admit we are now considering becomming classic car owners...
To clear our minds of Jaguar thoughts we went to the beach on Memorial Day (monday), which is a national holiday. Most people spend the day with family and friends on picnic or BBQ'ing in the garden. We were invited to Tarrywile, which is a famous house traditionally occupied by (male) Cannondale employees. Tarrywile has always been the gathering place for everyone employed in Bethel and although it is no longer only the Cannondale brand which is represented, the ever friendly and welcoming spirit of the house lives on.
Before driving north we went to the beach to get a long walk in and get a little sun on our shoulders.













Det foeles naesten som ferie naar solen skinner paa en fridag, temperaturen naar +25 grader og man har adgang til en strand.













Livredderen er paa plads i taarnet i ren Baywatch-stil.













After having been to the beach we drove to Tarrywile mansion celebrating Memorial Day with BBQ with the rest of the Cannondale crew.













I am not sure weather it is a new game or just an old addition to the classic frisbee golf, but "polish horseshoe frisbee game" was a clear winner. The rules are simple, each person or team has a pole with a beer on the top. Throwing the frisbee and knocking the beer down by hitting the pole is 4 points, if you take out the beer with a clean shot is worth 5. If your opponent catches either the frisbee or the beer, it substracts 1 point. Who ever makes it to 21 first, wins.













Frisbee spil i Tarrywile haven, hvor det gaelder om at ramme oel paa en stang.

If you look carefully you'll notice Justins beer in the background on its way to the ground earning his opponent 4 points.
Tuesday morning it is back to work, but with this kind of weather and friends like the Tarrywile team, living in Connecticut is like the best holiday ever.
Happy Birthday Samuel!

Bevæbnet til tænderne

I efteraaret besluttede jeg mig for at drage fordel af den davaerende lave dollarkurs og investere I et rigtigt saet aerohjul til triathlon-brug. Valget faldt paa 80 mm hoejt kulfiber-ammo af market Zipp, der laenge har vaeret paa oenskesedlen.
80 mm er relativt agressivt, saerligt som forhjul. Reelt set cykler jeg nok ikke staerkt nok over +100 km til at drage fordel af den hoeje faelgprofil, men da jeg ogsaa skal bruge dem til kortere enkelstarter og triathlons tog jeg chancen og haaber paa vindstille til Copenhagen Challenge. Selvom jeg blandt teknisk kyndige ikke faar point for dette argument, saa er saadan nogle carbonsutter altsaa ogsaa bare for cool at trille rundt paa.

Den tekniske forklaring ligger i den relative vind-vinkel hjulene udsaettes for. Hvis man forestiller sig jeg cykler med 35 km i timen i vindstille vil den relative vind hjulene oplever vaere i 0 grader, altsaa direkte forfra.
Hvis der derimod blaeser en smule, eksempelvis 5 m/s sidevind (90 grader), saa vil hjulene opleve en relativ vinkel paa 27 grader, altsaa skraat forfra. Ved den vinkel er 80 mm saa hoejt at hjulenes aerodynamiske fordel forsvinder, sammenligner man med et 40 eller 50 mm hjul.













High profile aero wheels makes the most sense when you are as fast as this guy.

Loesningen er altsaa enten at undgaa sidevind eller koere rigtigt hurtigt for at opnaa fuldt udbytte af investeringen.

Valg af hoejprofilhjul er svaert idet der dels er stort udvalg, dels fordi man skal goere op med sig selv om man vil koere tubulars eller almindelig daek og slange udgave. Zipp leverer i mine oejne nogle af de mest teknologisk advancerede produkter, og naar man sidder paa cyklen under en Ironman gaelder det om at have saa meget tro paa sig selv og udstyret som muligt.
Desvaerre er Zipps udvalg i daek og slange- hjul ikke optimalt. Indtil for en uge siden var vaegtstraffen alt for stor hvis man satsede paa den mere vedligeholdelseslette daek og slange-loesning. Da jeg koebte hjul i efteraaret var der derfor ingen tvivl, det blev fuld carbon 808 model til tubulars.













Jeg har tidligere koert med lukkede ringe, men aldrig monteret op helt fra bunden. Med de nye hjul har jeg derfor maettet kaste mig ud i projektet, og da min foerste triathlon er naeste weekend er jeg ikke ligefrem i god tid med at faa hjulene og cyklen samlet.
Foerste skridt inden montering var dog at klaebe mine custom Zipp klistermaerker paa faelgene, hvilket tager sin tid naar man lader sin indre perfektionist staa for praecissionen.













Zipp 808 with custom decals, ready for glueing.

Foerste trin er at straekke ringen saa montering er saa let som muligt efter limning. Straekningen kan goeres manuelt, men bedst er det at montere paa hjulene og pumpe ringen til max, hvorefter man lader den staa et par dage.
Jeg var godt klar over dette potentielt kunne vaere foerste krise i projektet, for visse lukkede ringe er saa stramme at montere at det ligner ens kaerestes forsoeg paa at passe jeansne fra gymnasietiden.
Heldigvis var mine Zipp/Vittoria ringe virkeligt lette at smutte paa, saa det lover godt for den endelige montering.













The right tools do the trick!

Igaar fredag havde hjulene staaet og trukket I en lille uge, saa det var tid til den foerste limning. Jeg var lidt nervoes ved at skulle igang og ende med begge haender solidt limet til 10.000 kr carbon, men det gik overraskende godt. Jeg brugte to timer paa at pensle faelge og ringe med foerste lag lim og lod dem haenge til idag loerdag, hvor de har faaet anden omgang. Jeg fandt gode raed i denne Park tools manual, men naar projektet er helt tilendebragt har jeg et par af mine egne staldtips, jeg gerne deler ud af.













I morgen limer jeg tredje og sidste gang og monterer paa hjulene. Hvis alt gaar smooth er der billeder af det faerdige resultat i loebet af mandag.
Stay tuned!

Grønne fingre

Da vi kom hertil var vi ikke imponeret over vores to underboeres evne til at holde hus og have. Vi er langsomt begyndt at opdrage paa dem og har ogsaa bemaerket at vores udlejer ikke er tilfreds med deres niveau af rod, men indtil nye flytter ind er vi indstillet paa at faa det bedste ud af det.













Haven har Anja set potentiale i, saa en stor del af dagen staar hun i jord til op over hendes nye loebesko. Det er sikkert fordi man spotter de smaa detaljer bedre efter en morgen-loebetur.

Ride to work week

Egentligt havde jeg taenkt mig dette indlaeg skulle skrives paa engelsk, men der er nogen gange man kan drage en smule fordel af at kunne et sprog kun meget faa forstaar. Det er officiel Bike Month i Maj maaned over hele USA med forskellige velgoerenhedsloeb som Bloomin Metric, arrangementer hos cykelhandlere og fokus paa cyklisters vilkaar i byerne.
Hos os i Cycling Sports Group har vi fem forskelige brands: Cannondale, Schwinn, GT og Mongoose med cykler og Sugoi, der laver toej. De fleste ansatte ejer en cykel, men det er kun en 20-30%, der commuter regelmaessigt. For at lave om paa det har firmaet en politik, der beloenner de, der enten cykler eller samkoerer for at spare paa ressourcerne. Alt efter straekningen man tilbagelaegger kan man indloese point, der saa hvert kvartal kan omsaettes til kontanter, donationer eller koeb af produkter indenfor vores brands. Det kan faktisk blive til en hel del point, isaer naar man som jeg har 35 km hver vej.













Off to work.

I dag saa vejret ud til at vaere godt, saa jeg tog cyklen paa arbejde. Planen var saa at cykle hjem igen og moede Anja ved Wilton Y, hvor vi kunne svoemme en time sammen inden aftensmad. Alt i alt godt tre timers traening, hvilket er helt i overenstemmigelse med planen og ekstra motiveret af de point, jeg senere vil kunne veksle til nyt udstyr.
Desvaerre gik det ikke helt som haabet, efter 10 km i morges koerte jeg ind paa den straekning af ruten, der foregaar paa grus, og en stor sten bed hul i mit bagdaek. Cyklen er laant og jeg havde ingen slange eller pumpe med, saa jeg gjorde hurtigt det snaevre udvalg af muligheder op: Ringe til Anja og blive samlet op, tomle eller tage den paa faelgen resten af de 25 km til kontoret.
Det blev sidstenaevnte, der triumferede, jeg taenkte tilbage paa Olanos VM sejr i 1995 pa en flad ring og accepterede at jeg i vaerste fald maatte erstatte min kollegas baghjul.













Snake bite flat.

Vejene herovre er fulde af huller og ujaevn asfalt, saa det var ingen fornoejelse, men det gik uden de helt store forsinkelser. Naar man koerer i siden af vejen hvor asfalten skraaner nedad traekker baghjulet tydeligt til hoejre, saa man naesten "slaar med halen" for ikke at koere daekket helt af faelgen.
Paa kontoret kom jeg og fik samlet mine point til regnskabet. Da mine kolleger spurte hvor jeg var punkteret underdrev jeg nok afstanden en smule eller 10, men faelgen har det fint og der er kommet et nyt Contiental daek paa, saa med mindre min kollega oversaetter dette indlaeg med en kvalificeret tolk, saa er det vist ikke noget vi taler mere om...

Bloomin' Metric

Ud over det lokale criterium om onsdagen ved kontoret er der diverse cykelloeb naesten hver weekend, baade for folk med landevejscykler og mountainbikes. Da vi ikke har vores cykler endnu har vi ikke haft lejlighed til at komme ud og koere med andre, men her i weekenden boed muligheden sig lige udenfor vores hus i Norwalk.













Ready for the ride...

Bloomin' Metric er ikke et race, men en cykeltur med stort t. Formaalet er at skabe opmaerksomhed omkring cykelsporten i omraadet og samle ind til velgoerende formaal. Tilmelding foregaar online eller paa dagen og for de godt 30 US dollars faar man en t-shirt, forplejning og muligheden for at koere 25 miles (40 km), 75 km eller fulde 100 km.













Bloomin' Metric at Calf Pasture Beach, Norwalk CT.

Vi havde laant et par cykler og med Anja ifoert laant hjelm et nummer for lille og sko tre numre for store var vi klar til at koere den korte distance. Starten var rullende mellem klokken 7 og 9.30 soendag morgen, man skulle bare moede op og indhente kort foer man kunne trille ud paa ruten.













Riding Long Island Sound...

Samlet var der mere end 2000 mennesker til start hvilket var et fint fremmoede. Som billederne viser var det diset, men 18 grader varmt, saa fint cykelvejr.













Efter turen tog vi bilen til Wilton YMCA og svoemmede en time, saa vi fik traenet lidt alsidigt denne soendag. Siden jeg var der i Februar er overdaekningen blevet taget ned, saa 50 meter poolen er nu under aaben himmel.













Off to the pool at the Wilton Y.

Sidste stop paa sports-touren var ved stranden, hvor der er et stort idraetsanlaeg. Med baner til volley, petanque, basketball og baseball er der lidt for enhver smag. Vi satte os og saa Team Loveshack udradere holdet fra Georgetown 17-3 i softball.













Det var ikke kun bolden, der var rund i formen, saa vi gaetter paa det nok ikke var en foerste divisions kamp vi overvaerede. Men underholdende var det.

It's alive!

Part of the Anja & Morten relocation package was a Volvo which you may have seen some time ago in this post. We have not told you about the car until now since we are still not able to drive it untill Mortens social security number goes through and he can get it insured.
Since we were in Connecticut back in February, the car has been in the parking lot of the office waiting for us to arrive. Even before that time, it was left by its old owner, so in total it has been in outdoors storage for over 4 months. Not ideal for an old car, but with a little love it has turned out be quite the classy car.













We’ve spent the weekend getting the car to our premises so it will no longer have to spend the night amongst the wild life around Bethel, it now has a safe home in our garage. We called upon a trusted Volvo magician to deliver a new battery and then Morten started cleaning and scrubbing with professional assistance from our amazing landlord Randy.













After 2 hours of hard work the car was once again clean, waxed and shiny like new. Well maybe not exactly like new, but Randy who is a long time Volvo owner was quite impressed. Even the vinyl bumpers got a newish look to them after an hour of buffing.













Only issue now is that we have to pay the old owner, so we hope he does not see these pictures and wants to be paid with interest…

Det dyre liv ...

Da vi flyttede til Schweiz oplevede vi en anderledes natur end i Danmark. flora og fauna var meget lig det hjemlige, men dyrelivet var mere varieret og “sydligt“. Herovre er det endnu et skridt i fremmed retning med stinkdyr, vaskebjoerne og masser af egern-sorter i baghaven. Igaar blev der fanget en pungrotte hos vores nabo, der i en tid havde vaeltet skraldespande og ernaeret sig af menneskeligt affald. Vi har endnu til gode at komme i naerkontakt med et stinkdyr, men vi har da set et loebe over vejen, heldigvis i retning vaek fra vores hus.













Who said a mobile phone could not deliver quality images?

Ellers er det mest egern og fugle vi ser, men naar Morten cykler til arbejde ser han ofte hjorte og daadyr, der for ham artsmaessigt gaar ud paa et. Heldigvis er det ikke ofte han ser dem som road-kill, men det sker da der ligger en bambi i vejkanten hvilket jeg aldrig har det helt godt med.
Vi gør vores ypperste for at få vores dejlige nye hus til at syne beboet og ordentligt. Badeværelset har fået en lille make-over, Køkkenet ny farve på væggene, og der er kommet persienner op.
Når Morten ivrigt cykler på arbejde et par gange om ugen, står jeg op samtidigt og løber en tur i nabolaget. Turen gaar ned omkring stranden, hvor der er masser af liv fra morgenstunden.













Gees on the beach

Selvom klokken er syv er det en helt zoologisk oplevelse, i onsdags stoedte jeg paa disse hestesko krabber foruden en stor flok canadiske gaes, der camperer ved stranden.













Krabberne yngler paa stranden, der til tider skulle vaere godt befolket med skaldyr, saa vi maa se om vi ogsaa kommer til at opleve det. Indtil videre er det blevet ved disse to eksemplarer.













If you want to read more about the crabs in the images from our beach, please visit this link to learn about Horse shoe crabs

Amerikansk for begyndere

Det er heldigvis ikke det helt store kulturchok at flytte over atlanten. Bortset fra niveauet af drikkepenge og hoejresving ved roedt lys er vi indtil nu ikke stoedt paa de store forskelle. Vi har faktisk 2 gange stoedt paa tysktalende amerikanere in den forgangne uge, saa ikke engang de gloser kan man loebe fra paa et nyt kontinent.
Vi er stadig uden moebler, men som billedet viser med godt vejr.













Anja knokler videre med lejligheden, koekkenet og badevaerelset er malet faerdigt og alle hylder er beklaedt med hvidt plast saa her ser rent og nordisk ud. Vi havde et lille gaslaek omkring komfuret igaar, saa vi spiste ude igen igen.
I aftes var der det lokale "verdensmesterskab" ved kontoret - et cykel-kriterium for kategori 1-5 af lokale ryttere. Det afholdes paa vejene omkring Cannondale, ingen relation, men det er et lille industrikvarter med rolige veje og en 1500 kuperet rundstraekning, der forceres saa mange gange som muligt paa knap en time.
Der er flere af de ansatte hos Cannondale, der er ex-professionelle, saa der bliver ikke givet ved doerene.













Local criterium on the roads by the office.

Jeg haaber min cykel kommer inden laenge, saa jeg kan naa at vaere med naeste onsdag.

Een positiv side af at vaere uden inventar er at vi bruger mere tid udenfor, og har maaske ogsaa mere kvalitetstid sammen frem for at sidde i sofaen. TV'et savner vi kun ved lejlighed, men med en havn og en strand lige i naerheden faar vi gaaet en tur om aftenen istedet for at foelge med i dagens nyheder eller hvem der vinder American Idol.













Udsigten om aftenen over havnen og tilstoedende park er heller ikke vaerst naar nu man ikke har andet at tage sig til.

Welcome to Connecticut!

- our first week / vores foerste uge...

Velkommen tilbage til Tusindsmil i USA! Vi har ikke opgivet at lave blogindlaeg, vores foerste uge her i USA har bare vaeret fuldt program over hele linien. Vi har taget en hel del billeder undervejs, saa her kommer en udfoerlig beskrivelse af vores foerste uge i vores nye hjem.













Een af de foerste ting vi gjorde, da vi ankom var at koebe en seng. Vores lejlighed er helt tom bortset fra hvad vi har kunnet medbringe i flyet, saa en seng var en velkommen opgradering. Vi tilbragte foerste nat paa hotel, hvorefter vi hentede en queen-size seng i ren Mr. Bean stil med madrassen bundet direkte til taget af vores udlejningsbil.













Our new bed strapped to the roof of the car.

Da det var paa plads kunne vi begynde at bo i huset, som Anja ugen igennem har shinet op, startende med maling af koekken og badevaerelset.













Anja busy decorating the house while I'm at work.

Dagene er gaaet med at arbejde for mit vedkommende og organisere for Anja's. Huset skal man lige vende sig til og vores underboer skal vi have opdraget lidt paa i forhold til at rode paa faellesarealerne, men ellers er vi kommet godt fra start.

Jeg koerer med en kollega til arbejde saa Anja har bilen til raadighed, men torsdag var jeg saa ivrig for at komme ud og cykle at jeg besluttede mig for at koere vejen paa en laant cykel.













7:05 AM, iPhone sync before taking off the 25 miles to work.

Der er knap 40 km fra vores hus til kontoret, hvoraf 200 meter er flad vej, resten af straekningen gaar op og ned. Vejene er snoede og til tider lidt traenge, men heldigvis koerer de fleste biler sydpaa om morgenen og nordpaa om aftenen, stik modsat min retning.













This is what riding my bike to work looks like.


Fredag
Kontoret i Bethel ligger 170 meter over havets overflade og vores hus i niveau med stranden, saa ud over at koere op og ned ad bakkerne - der naturligt nok er de samme baade frem og tilbage - giver turen til arbejde knap 500 meters hoejdetraening, mens turen hjem igen kun stiger knap 300 meter. Med andre ord gaar det mere ned ad bakke hjem, hvilket er rart efter en lang dag. Fredag tog jeg samme tur som torsdag, saa jeg har faaet koert 100 mil (160 km) paa cykel til arbejde denne foerste uge.













Scenic resevoire 7.50 AM friday morning.


Weekend - American style

Vi har ingen moebler i vores lejlighed. Ud over indbyggede skabe og en reol i stuen er der intet her andet end de par tasker vi har medbragt i flyet. Morgenmaden efter en kort loebetur foregaar derfor i staaende tilstand ved vinduet ud mod vejen eller siddende paa en radiator.













Breakfast "empty apartment style"

Vi har i weekenden vaeret ude og mingle med de indfoedte i utallige butikker, til tag-sale (loppemarked) og i Mall'et. Der er stort set ikke det butiksvindue vi ikke har trykket naesen imod i jagt paa toerrestativ, doermaatte, rengoeringsmidler og div. moebler.













Shopping once...













Shopping twice...

Udbudet er selvsagt enormt i de store butikker, men det er allerede ved at vaerre en proevelse af taalmodigheden at skulle bruge bilen for at komme frem.













Fellow countrymen

Loerdag var der et stort tag-sale lige ned ad vejen fra hvor vi bor og vi moedte baade en svensk og en halv-dansk familie, saa det var hyggeligt at stoede paa "familie". Dog lidt upraktisk naar man staar og taler dansk til hinanden for at aftale kraemmer-strategi at saelger forstaar hvad man mener om varen.













Tag sale just down the road from where we live.

Generelt er folk utroligt venlige og imoedekommende. Vi har hilst paa naboer, genboer og folk i omraadet og alle er meget interesserede i at laere os at kende. Vi er godt tilfredse med lokationen af vores hus, omend det roder lidt hist og her og det traenger til en kaerlig haand, saa er omraadet vi bor i ihvertfald helt ideelt og ogsaa lidt over hvad vi normalt ville have raad til.













The harbor and beach is not far away from our house and the area is in general one of the nicest around.

Fra idag proever vi at logge ind paa bloggen med hyppigere mellemrum, kameraet bugner stadig af billeder fra vores dage her i USA, saa klik snarligt tilbage og foelg med i vores udflugt over dammen!

Bye Bye Basel

Our time in Basel has come to an end. Tomorrow morning we are leaving on a jet plane destination Norwalk, Connecticut. Our new home and life has been waiting there for over 2 months, but we are finally at a stage where we are ready. Suitcases are packed, tickets booked and in the midst of things a sad feeling of leaving a great place with wonderful people.

It is no secret that we have loved living here, in spite of the challenges we have faced – individually and as a couple we have enjoyed every minute of our time here.

In the following we’ll remember some of the moments, showing you some of the images that we have published over the almost 3 years we have lived here.
During the time we’ve been citizens of Switzerland we’ve uploaded more than 400 posts and 1400 images. We have tried our best to give you a glimpse of our life – good and bad – and we’ll try our hardest to continue this in the future. The blog will go on, there will be more and more posts in English but we hope you’ll all continue to keep us company.
Thanks to everyone who have contributed to our stay here, thanks to all of you who have followed our life from a digital distance. We’ll see you on the other side! (of the Atlantic).

Moving in back in 2007...

















Shopping was almost as fun as in Denmark with the girls...
















Riding on the other hand amazing...

















Learning new tricks...

















With family…













And friends…













Dressing up…













And sometimes down…













In rain...















And shine...













It has been an amazing adventure.













Thanks to the Vukadin landlord family…

















And thanks to everyone who made us feel like winners!














See you again some day!