Nordenfjords

Efter Ironman tog Anja og boernene til Nordjylland mens jeg stak snuden sydpaa mod Eurobike messe ved Bodensee.
Vi taenker det mest interessante er at se familiens besoeg frem for en masse cykler i messehaller og jeg har fundet nogle aktion-fyldte knips fra en tur paa skovlegeplads.

Hvad Helena lavede mens Benjamin og Anja hyggede sig ved jeg ikke, men mon ikke hun sov lur eller blot var bag kameraet?

Hendes storebror er blevet ferm til at balancere og han kan generelt mange atletiske ting, der er foran hans alder. Der er ikke mange ting, der slaar en klatretur for den lille dreng.

Det ser ud til hans mor ogsaa morede sig.

Ironman 2014

Ironman Copenhagen for tredje gang. I gamle dage var loebet under Challenge branded og en glad amatoerfest, nu hvor det er blevet en "rigtig" Ironman med M-dot logo og Kona slots er det blevet anderledes hypet og populaert at vaere med. Samtidigt maa sporten siges at vaere i kraftig fremdrift i Danmark og det er sjovt at se til fra sidelinien hvordan triathlon er blevet mere og mere populaert i ens hjemland.

For mit vedkommende var staevnet en traeningsmotivator, et maal at se frem til, De foerste to gange jeg deltog var jeg "sulten" og meget motiveret, denne gang har det knebet lidt med at komme helt i gear til udfordringen, men samtidigt ogsaa mere afslappende at man ikke stresser over forberedelse. Jeg 'faker' mig vej igennem som jeg plejer at sige til mine kolleger. 7-8 timers traening om ugen er langt fra nok for de fleste IM-aspiranter, men jeg klarer mig via en god grundform og et mere intensivt traeningsprogram i de sidste to maaneder frem mod starten.

Fake er der dog ikke spor over, naar det drejer sig om udstyr. Godt nok havde jeg denne gang glemt baade nummerbaelte og ekstra slanger, men jeg klarede mig med en god gammel elastik om livet fra Holbaek baadcenter og laante mig frem til resten. Cyklen, sko og nye groenne kompressions-sokker var langt fra tilfaeldige og gear'et er naturligt ogsaa en stor del af min deltagelser i denne slags events.

Een ting var jeg dog opsat paa - nemlig at forbedre min marathon-tid. Med en del maalrettet loebetraening i det seneste 12 maaneder og ugentlige intervaller gennem foraaret regnede jeg med at kunne komme i maal i 10:20 cirka med en svoemmetid omkring 60 minutter, cykling omkring 5:20 og en marathon paa 3:45.

Det gik desvaerre slet ikke som ventet, svoemningen var helt efter planen i 62 minutter, cyklingen i en hel del vind og byger paa 5:18 men saa en alt for lang loebetur praeget af kramper i mine laegmuskler. Det plejer foerst at komme paa de sidste kilometer, men denne gang allerede efter den foerste af fire runder. Det var for at vaere helt aerlig meget frustrerende, isaer fordi jeg ellers havde det meget bedre i resten af kroppen sammenlignet med foregaaende erfaringer. Min watt-maaler hold mig praecis hvor jeg oenskede at vaere paa cyklen selv i den til tider kraftige vind og jeg foelte jeg havde energi tilbage til et godt loeb.

Set i bakspejlet taenker jeg at jeg kunne have presset mig selv haardere og jeg tvivler notorisk paa mit salt-indtag, men der er altsaa et eller andet galt med de laegmuskler, der bare saetter ud uden varsel eller tydelig grund. Maaske kunne jeg have loebet igennem det, det taenker man vel altid. Paa sidste runde med et par kilometer igen gav jeg los og det krampede da ogsaa gevaldigt, men jeg var istand til at holde det paa afstand ved at krumme taerene sammen. Om jeg kunne have gjort det i laengere tid eller om krampen maaske ville forsvinde igen kan jeg kun gisne om.

Summa summarum, ikke den oplevelse jeg havde haabet bortset fra min soede familie var ved maalstregen og jeg trods alt fik forbedret min tid en smule. Nu tager jeg nogle maratons 'stand-alone' og proever mig selv af med intens loebetraening foer jeg kaster mig ud i endnu en CPH Ironman.

Dansk sommer anno 14

Fordi Daddy skulle Ironman'e og derefter messe i Tyskland tog familien til Danmark for at tilbringe de sidste tre uger af august med bedsteforaeldrene paa begge sider af klisterkanalen.

Flyrejsen er ved at vaere standard og omend traettende, saa faar vi stadig ros paa boernenes vegne. Benjamin er den mest rolige, Helena er noget mere urolig nu da hun har faaet ben at gaa paa. Her er et at de rolige oejeblikke foer vi letter.

Ankommet paa Dansk jord og med traette boern er det godt man har hinanden.

Som altid gaar dagene for hurtigt, men tre uger er tilpas lang tid til man naar det meste og ungerne faar en masse kvalitetstid med "de gamle".

Billederne taler deres tydelige sprog, saa der er ikke megen brug for yderligere anslag i tastaturet.

Vi var godt klar over vi nok sagde farvel til sommeren, da vi rejste fra USA med udsigt til foerst at komme retur i starten af september. Vejret har heldigvis vaeret mere end godt herovre resten af maaneden, men i Danmark var det generelt lavere temperaturer og masser af vind, der moedte os. Det betyder heldigvis ikke noget, naar bare det ikke regner.

Benjamin har altid vaeret meget optaget af dyr, og det er ikke blevet mindre siden hans ophold paa Earth Place campen i sommer. I Danmark er der masser af snegle som er yderst underholdende:

Efter et par dage paa sjaelland stod den paa Ironman CPH for Daddy og en dag i en bygepraeget hovedstad for den supporterende familie. Derefter nord paa til nyt hus i Brovst.

Sommeren, der floej vaek ...

Saa skal vi til det igen! De gode undskyldninger for ikke at holde bloggen tidssvarende og flere dages jagt paa nutiden. Flere uger er passeret og sommeren er gaaet fra haeld til efteraar.
Telefoner, kameraer of USB-sticks bugner af fotos fra vores ferie i Danmark i slut August, Ironman, foerste skoledag, Las Vegas og saa de sidste par uger af september som vi har brugt sammen i vores hus og have.

Vi starter i nogenlunde kronologisk raekkefoelge med tur til Danmark, afrejse 19. August. Her er en lille kavalkade med Helena, der nu endegyldigt er blevet for stor til flyets bassinet og maa dele saede med sin storebror, naar hun ikke sidder med sine foraldre.

Og hvordan er det saa lige man spiser Goldfish paa saadan en flyvemaskine? Like this: